Subscribe RSS
 
  • Forretningsområder
  • Netværksløsninger
    • Rådgivning antenne- og bolignet
    • Sundhedscheck af netværket
  • Citrix
    • Citrix XenServer
    • Citrix AppDNA
    • Citrix Netscaler Gateway
    • Citrix XenApp and XenDesktop
    • Konsulent og serviceydelser
  • Referencer
    • Projekter
      • Ellevej
  • Om IPadvisor
    • Karriere
    • Kontakt
  • IP Blog
mobil-sikkerhed.dk

Stofa giver afkald på Canal Digitals kabel-tv

26/07/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

En pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slog et endeligt søm igennem Stofas forsøg på overtagelse af konkurrenten Canal Digitals kabel-tv-sektion for små 100 millioner kroner og efter 6 måneders venten på styrelsen lyder meddelelsen.:

”Stofa har i dag tilbagekaldt sin anmeldelse af overtagelsen af Canal Digital Danmarks aktiviteter inden for kabel-tv. Stofa har tirsdag den 12. juli modtaget et udkast til afgørelse i høring og sagen var planlagt til at skulle afgøres af Konkurrencerådet den 8. august. Stofas tilbagekaldelse betyder, at Konkurrencerådet ikke skal træffe afgørelse i sagen.”
I januar kunne vi her på bloggen skrive om Stofas overtagelse af Canal Digitals kabel-tv-forretning i Danmark med et forventet prospekt på et fremtidigt monopolagtigt og dermed begrænset udbud af indhold til de danske Tv-seere uden reel konkurrence.

Til vores store forundring, må Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have foretaget et højst uventet udkast til afgørelse omkring fusionen sådan at de 2 berørte parter, Telenor og Ratos, der ejer Stofa, åbenbart enedes om at droppe handlen. På den ene side er det med forbrugerøjne et fantastisk øjeblik i bevaringen af, hvad der kunne ligne et konkurrenceforhold på det danske tv-marked.

Men det nager mig samtidigt vildt, at Stofa, der trods alt ikke ville være endt op med mere end 20-25% af de danske TV-kunder, kunne støde på en eller anden form for modstand fra Konkurrencestyrelsen, der åbenbart var uoverstigelig, når man samtidig ser Yousee med deres totale dominans på Tv og bredbåndsmarkedet, opkøbe det ene selskab efter det andet, uden der åbenbart i tilstrækkelig grad gryntes over det fra højere sted. Det kan jo selvfølgelig være forretningsmodellen for fusionen eller et eller andet i den stil, der var stopklodsen. Men com on. Et Tv-marked, der i forvejen stort set ejes og dirigeres enerådigt af Yousee’s tropper, rystes vel ikke af små 100.000+ kunder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som kreativt TV-værksted.
Ifølge Børsen har ovennævnte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter sigende i en endnu ikke afgivet fortrolig rapport til folketinget, foreslået at der indføres lovgivning, der sikrer at tv-seere selv kan sammensætte tv-pakker efter eget ønske. Sådan at det fortsat være tilladt at sælge kanaler i pakkeløsninger, men at det samtidig skal være muligt for seerne at supplere med frit valg. Et udsagn fra styrelsen lyder dog, at hvis seerne får frit valg, vil nogle af de mindre sete tv-kanaler risikere at miste mange kunder, men det vil i så fald være udtryk for, at de ikke er konkurrencedygtige, hvilket for eks. DK4 forståeligt nok finder frustrerende.
– Alle ved, at det her bliver en katastrofe for alle de nichekanaler, man kan komme i tanker om. Så det burde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne regne ud. Den konkurrence, de vil have, betyder, at vi ikke vil kunne overleve i den form, vi har nu, siger kommunikationschef Steen Andersen fra den danske nichekanal DK4 til Børsen.

Set i forlængelse af den første del af bloggen om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens formodede håndtering af Canal Digital sagen, er sammensætningen af tv-pakker ikke det mest kreative eller konkurrencefremmende de kunne finde på, da de 2 markedsførende Tv-udbydere Yousee og Stofa allerede udbyder vælg-selv-tjenester. Deres konkurrenter derimod – stor som lille, skal ud og lave nye pakker, der sikkert ikke kommer til en konkurrencedygtig pris.

Så hvad er det egentlig Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får sine dage til at gå med, og hvori består det konkurrence- og forbrugerstyrende i deres arbejde, for vi har lidt svært ved at se det. Men det er sikkert bare manglende indsigt og forståelse af konkurrencesituationen i et dynamisk, frit og kreativt TV- og bredbåndsmarked.

Sikkerhed i Juni

01/07/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Juni 2011 var IT-sikkerhedsmæssigt en begivenhedsrig måned med en masse debatter og produktlanceringer at vælge imellem. Det kunne være de mange debatter eller belærende artikler om Mobil sikkerhed som diverse aviser og hjemmesider er flydt over med, eller de mange forhold omkring sikkerhed i skyen, som de fleste, både private, offentlige instanser og virksomheder alligevel ikke kan definere.
Der er også debatten eller rettere kritikken af alle de mange børne- og teenagersygdomme NemID byder danskerne, eller måske de mange hackerangreb der er blevet erkendt den sidste måneds tid, af store både offentlige institutioner og private virksomheder.
Jeg kan ikke nå det hele… Dertil må man selv abonnere på et nogle relevante nyhedssites. Men vi kan da vende et par enkle sager der har berørt de fleste af os.

NemID
Juni måned startede med offentlige bank til NemID der endnu en gang ikke levede op til forventningerne.
IT- og Telestyrelsens måtte udskyde lanceringen til “en gang i efteråret” grundet fejlvurdering hos underleverandøren på ressourcebehovet til opgaven.
Forsinkelsen betyder da også kun at ca. 130.000 offentlige og private virksomheder må benytte den ældre digitale signatur, indtil der kommer styr på NemID Erhverv.

Samme NemID fik da også endnu flere bank da det kom frem at firmaet bag NemID, med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens velsignelse lader brugerne vente i op til fem minutter i telefonkø, før de lukkes ind. Da mængden af borgerhenvendelser har sprængt budgettet hos DanID, hvorfor foreløbig fra 5. juni og 3 måneder frem øges ventetiden til fem minutter per henvendelse.
Årsagen er blandt andet, at antallet af kundehenvendelser gerne skal ned fra nuværende 75.000 til omkring 20-25.000 om måneden.
Siden starten har DanID genereret 900.000 kundehenvendelser. Hvad der svarer til, at hver tredje af de 3,2 millioner NemID-brugere har fået telefonsupport.
Man kunne måske henledes til at syntes de måske skulle tage en snak med nogle eksperter i brugerflade, vejledning og kundehåndtering, for det kan vist ikke nægtes at der er der noget galt.
Kan ikke lade være med at tænke om der mangler konkurrence på området.

På den positive side… Ja sådan nogle er der også med NemID. Så er den generelle Netbank sikkerhed øge efter implementeringen af NemID. NemID har simpelthen med et stykke papir, med en masse tal på, gjort netbankerne så sikre, at hackere ikke gider bruge tid på dem.
Der ikke har været et eneste netbanksindbrud siden september 2010. Til sammenligning angiver Nyhedsbrevet Finans, at der i 2008 og 2009 konstateret tyveri af over 13 millioner kroner ved i alt 362 forsøg på netbanksindbrud. Ved ikke hvad det siger mest om, men et eller andet sted er det vel ikke imponerende at bankernes omfattende internetsikkerhed udkonkurreres af en sikkerhedsløsning på papir.

Juni blev måneden hvor store selskaber som Statoil, Sony og Acer erkendte en række omfattende og succesrige hackerangreb der kostede mange millioner tabte passwords, kreditkortinformationer, mailadresser og en række andre informationer fra blandt andet SonyPictures.com, SEGA herunder Nintendo, PlayStation Network osv. Med det resultat at der blandt andet blev lukket for PlayStation Network og lignende tjenester i næsten en måned.
Hacker-grupperne Anonymous og LulzSec har også været flittige, hvor de på Twitter har postet beskeder om, at de har adgang til følsomme oplysninger om samtlige borgere i England.

Det sjove, underlige eller mindre gode er vel, at ikke alene er et godt stykke i nærheden af 100 millioner spil-konti og medfølgende kreditinformationer hacket, men sådanne happenings inspirerer som regel konkurrerende grupper eller enkeltpersoner af hackere til at skulle overgå det. Så jeg er ret sikker på at EA og andre spil- og serviceudbydere i disse dage, tjekker deres sikkerhedssystemer en ekstra gang – Men måske ville et angreb på eks. en Netbank eller andre mere udfordrende institutioner der beskyttes effektivt af et stykke lamineret papir, være et mere oplagt mål.
Har du tjekket din bankkonto for nylig….

Verden er IPv6 klar

10/06/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Verden ser ud til at være klar til IPv6

Google, Microsoft, TDC og lige et par tusinde andre internetudbydere og hjemmesider der deltog i onsdagens World IPv6 Day oplevede, stort set ingen problemer.

Hensigten med testen var at afdække eventuelle problemer med at levere IP tjenesten over 2 samtidige protokoller, en såkaldt dual-stack, hvor man både kan tilgå tjenester med den ældre IPv4 samtidig med at man også kan bruge IPv6 protokollen, for dem der er lidt foran.
Det skal jo så lige siges at det på forhånd var ventet at mindst 99,95 av verdens internetbrugere ikke ville lægge mærke til noget.

udbydere som Google og Facebook oplevede en midlertidig vækst i IPv6, og selv om analyserne ikke er færdige, så er hovedkonklusionen at testen forløb helt uden problemer.
Google beskriver forsøget som en succes, og Facebook blev eks. testet med lige over en mio. IPv6 klienter.

Konklusionen hos de fleste større udbydere er da også, at de nu tilføjer dual-stack med både IPv4 og 6 understøttelse permanent, hvilket jo er meget smart, da en række asiatiske udbydere allerede permanent er overgået til IPv6.

I det danske  melder TDC sig klar til at tilbyde erhvervskunder IPv6 og GlobalConnect åbner et IPv6-testcenter i Taastrup, hvor danske netværksansvarlige en ny mulighed for at teste IPv6-løsninger i et beskyttet miljø. – Så der sker da noget på de danske ø’er

Glædelig IPv6 Dag.

07/06/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Internet Society eller ISOC arrangerer næste generations IPv6 dag i dag den 8. juli 2011.
Over hele verden deltager stort set alle ISP’er, tjeneste- og netværksudbydere, hjemmesideejere osv. i hvad der vel er verdens mest omfattende test af en enkeltstående tjeneste – IPv6.
Den danske udgave af testen styres af World IPv6 day – Danmark

Test din IPv6 Forbindelse
Ønsker du at checke din IPv6 parathed kan du blandt andet bruge en af disse test
test-IPv6.com. eller RIPE’s testside

Blandt de større tidligere IPv6-test der har været gennemført, inden for det sidste års tid, kan nævnes
Heise.de der afholdte lignende arrangement 16. september 2010. Resultat af tidligere tests og erfaringer, gør at de nu fungerer med dobbelt stack, hvilket kort betyder at man både kan buge IPv6 og IPv4 på deres hjemmeside.
Lidt senere – 26. oktober 2010, gjorde Norske, A-pressen DigitaleMedier og VGMultimedia, deres hjemmesider tilgængelige over IPv6 i 24 timer. Takket være testresultaterne blev IPv6 tjenesterne kort tid efter, gjort permanente.

Her er nogle af de Danske Ipv6 sites/udbydere:
www.feriebolig-spanien.dk
world-ipv6-day.dk
kiaklub.dk
www.scanmailx.com
tdc.dk (deltager i World IPv6 day)
globalconnect.dk
www.billigssl.dk
www.itpol.dk
Nianet

Google har påvist at nogle brugere kan risikere at opleve problemer den 8. juni – de vil kunne opleve tidsforsinkelser manglende opkobling på deltagende sites som Facebook eller Google. Det drejer mest om operativsystemer som Mac OS X og en del Linux-versioner der grundet manglende eller kun delvis IPv6-understøttelsen får problemer. Et lignende problem kan også opstå med mange hjemme-routere som eks. vis Linksys, der ikke understøtter fuld IPv6.

Så endnu en gang – glædelig IPv6 dag

Yousee opdaterer nettet for 250 mio kr.

17/05/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Yousee gør klar til at efterleve kravene i IT og Telestyrelsens regulering omkring bredbånd på kabel-tv-nettet.
I henhold til YouSee’s pressemeddelelse investerer TDC omkring 250 Mio. Dkr., for at gøre plads til mere bredbånd og ikke mindst egne TV-tjenester.
Målsætningen er at levere 100 Mbit bredbåndsforbindelser til kunderne, hvilket jo så kræver en omfattende opgradering af kabel-tv-nettet. Men det er ikke kun den regulerede del investeringen kommer til gode, det skaber også mere kapacitet i nettet, til onlinetjenester som filmudlejning, StartForfra m.m.

YouSee forventer fra i år at firedoble nuværende kapacitet til  leverance af on demand-tv. Og i de næste tre år vil der løbende ske  yderligere kapacitetsudvidelser, så YouSee bliver i bedre stand til at klare en forventet øget efterspørgsel på demand-tv. Hvorfor man jo så kan undres over at det skal være så dyrt at blive gensælger på YouSee’s net med IT og Telestyrelsens velsignelse.

Baggrunden for investeringen, siger YouSee, er generel vækst i bredbåndstrafikken kombineret med voksende forbrug af de interaktive tv-tjenester. På et år er forbruget af StartForfra, hvor man kan genstarte en tv-udsendelse når som helst under udsendelsen, steget med over 90 pct. Digital udlejning af film vokser i samme tempo.
YouSee leverer ca. 350.000 afspilninger af film, StartForfra programmer og Arkiv-udsendelser pr. måned

 Mere om opgraderingen

  • Opgraderingen sker bl.a. ved at opdele nettet i mindre ’øer’ af kunder, samtidig med at der investeres i bl.a. videoudstyr og kabel-modems (det er vel egentlig ikke nettet). YouSee’s kabelnet er i dag opdelt i ca. 600 øer med ca. 2.000 husstande på hver ø af kunder. Målet er at reducere antallet af husstande på hver ø til ca. 500.
  • Arbejdet sker hovedsageligt om natten, her vil berørte kunder så opleve afbrydelser på tv og bredbånd, når der flyttes til nye “øer”.
  • Opgraderingen vil femdoble bredbåndskapaciteten i kabel-nettet. Generelt er bredbåndsforbruget i stærk vækst bl.a. som følge af eks. voksende forbrug af video og musik via internettet. YouSee’s hurtigste bredbåndsforbindelse er lige nu 50 Mbit/s, men selskabet forventer at lancere produkter med 100 Mbit/s, med det velkendte ”op til” foran, når de vurderer der er en reel efterspørgsel. I andre lande leverer kabel-udbydere (som sveriges COMHEM) allerede hastigheder på over 200 Mbit/s på kabel-net.

Så en konklusion – Jo det er da dejligt at nogen udbygger vores internet. Men samtidig er det vel lidt bagstræberisk ikke at komme op i superligaen.. for så meget koster det altså heller ikke at lave en 100 eller 200 Mbit i forhold til en 50’er. Men det er nok mere viljen til at fravige traditionerne, der mangler … for man kan vel egentlig ikke bare hoppe alle de mange gode hastigheder over… eller er det rent faktisk sådan at man har undladt at opdatere nettet løbende, og at de 250 mio. kroner bare er penge man faktisk allerede skulle have brugt til tidsvarende netværk og tjenester?.. bare en tanke.

Hvide bredbåndspletter på Frederiksberg.

09/05/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Jeg undres – Midt på Frederiksberg, en sidegade til Falkonerallé, 45 -50 meter fra både TDC og GlobalConnects fiberåre.. Sikkert meget længere hvis det er en fiberbrønd..100-200 meter. Alligevel er det maximale jeg kan få, en stærkt dæmpet VDSL trukket fra Nørrebro, som man så ikke er sikker på ville kunne nå frem.. GRRHH.. Pust støn. HALLO vi er i midten af København og konstaterer, at man ikke skal lede efter hvide pletter på bredbåndskortet i skove og landbrugsområder… Men jeg bor midt i et.
Så opråb til Fiberby, Bredbaandsbolaget eller hvem der må kunne hjælpe – Vi vil gerne have bredbånd – Ikke “op til og så ikke alligevel” ADSL som måske virker eller en håbløs 3G – Men ægte bredbånd uden begrænsninger og masser af luft, gerne krydret med et par alternative TV-pakker.
Eller som Matt Groening (skaberen af The Simpsons) ville have defineret opgaven:

Danmark – verdens 3’er på bredbånd

08/05/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, Mobilt bredbånd, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Danmark er kommet ind på en 3′ plads i en verdensomspændene bredbåndsundersøgelse.
Professor Leonard Waverman, fra the London Business School, har i samarbejde med konsulentfirmaerne Berkeley Research Group og Communicea Consulting Group LECG, siden 2008 udarbejdet en meget omfangsrig, detaljeret og stadig voksende rapport, der beskriver hvor effektivt en udvalgt gruppe af landes regeringer, forbrugere og virksomheder udnytter bredbånd til økonomisk og social udvikling.

Formålet med undersøgelsen, der er sponsoreret af Nokia Siemens Network, er at give et overblik over ikke bare adgangen til bredbånd, men også hvor effektivt det enkelte land udnytter og nyder godt af landets bredbåndsudrulning. På baggrund af de forskellige resultater i undersøgelsen modtager hvert land så et Connectivity Scorecard. Og hvordan gik det så:

Connectivity Scorecard for 2011. (Kilde: Nokia Siemens Networks)
Danmark har, som det ses, en flot podieplads, med et mindre forspring til Holland

Visualiseringen demonstrerer, hvordan Danmark og undersøgelsens førsteplads, Sverige, står overfor hinanden. Det viser reelt bare at når COMHEM eller andre bredbåndudbydere på den anden side af Sundet tilbyder hastigheder på 200 eller 100Mbits til nogenlunde samme pris som TDCs knaldtilbud på 50 Mbit til 399,- gode danske kroner, at den infrastruktur teleselskaberne tilbyder os, er utilstrækkelig for både forbrugere og virksomheder.

Men undersøgelsen viser også, at vi på alle andre fronter er med HELT i front… HEJA Danmark.
Ps. læs endelig mere på connectivityscorecard

TDC skal åbne sit kabel-tv-net og fibernet for bredbånd fra konkurrenterne

29/04/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

IT- og Telestyrelsen har vurderet, at TDC’s nærmest monopolagtige kontrol over kabel-tv-nettet samtidig med TDC stort set har opkøbt alt der minder om konkurrenter, betyder at selskabet har fået eneret på salg af bredbånd til en meget stor kundegruppe.

IT og Telestyrelsen har blandt andet udtrykt det ved at TDC med sin store markedsandel, kun har økonomisk incitament til at opgradere kabel-tv-nettet og ikke kobbernettet (hvor konkurrenterne er), hvilket man må sige er til skade for konkurrencen.

Som optakt til påskeugen besluttede IT- og Telestyrelsen fredag den 15. april, at offentliggøre en 30 siders afgørelse omkring adgangen til TDC Yousee’s kabel-tv-net og fibernet (det tidligere Dong fibernet).
Afgørelsen bevirker at man ligesom på fastnettet frit kan vælge imellem flere forskellige internetudbydere, sådan at man som Yousee TV-kunde ikke er låst til en specifik leverandør af internettjenester. Aftalen ændrer ikke på selve TV kanal udbuddet, da TV på kabel-tv-nettet forsat kun vil blive leveret af TDC.

Den efterfølgende påskeuge, bølger så slaget frem og tilbage på div. onlineforums, avis- og nyhedssider i form af højrøstet kommunikation fra både TDC, kunder og konkurrenter omkring emner strækkende sig fra enkeltpriser på bredbåndshastigheder til sammensætningen af TV-pakker med dertil manglende pornokanaler.
Da skænderierne bedst tog overhånd, meldte alle pludselig ud, at man ville regne lidt på det, så påske-TV-freden kunne sænke sig. Og nu venter vi så på udmeldinger fra Dansk Energi og alle de konkurrenter der på et tidspunkt skal tilbyde tjenester i TDCs net.

Afgørelsen
Hvad er det så for en afgørelse som IT- og Telestyrelsen traf, der får sindene i kog og faktisk berører lidt under 1½ mio. danske husstande, der blandt andet omfatter antenneforeninger og f.eks. andels- eller ejerforeninger med antennenet, der er tilsluttet TDC Yousee, uanset ejerskab og hvorfor syntes så mange at afgørelsen er vigtig?

Kun internet
Jeg ved ikke hvor meget det rykker, men afgørelsen gælder kun internettjenester som bredbånd, IP telefoni, video og filmtjenester eller hvad nu fantasien kan fremmane af nye tjenester. Afgørelsen regulerer derved TDC’s fibernet og Kabel-tv-net så konkurrenter til TDC, får mulighed for at tilbyde internet og bredbåndstjenester via TDC fiber fra 1. Maj 2011 og kabel-tv-nettet åbnes så snart en konkurrent beder om adgang, hvor TDC så efterfølgende har fået 6 md. fra bestillingstidspunktet til at tilpasse en løsning, før de skal åbne for adgang. Lad os håbe det bliver i løbet af 2011.

TV
Der bliver i afgørelsen IKKE åbnet for salg af kabel-tv-pakker eller muligheden for at kunne se kabel-tv fra ex. Waoo – I stedet for åbnes der for adgang af såkaldte multicast pakker, hvilket vil sige internetbaserede IP-tv eller web-tv løsninger, som man kender fra TDC HomeTrio eller Yousee web-tv. Det vil grundet opstartsomkostninger og gebyrer til TDC i starten blive dyrt for enten slutkunde eller udbyder, indtil man som konkurrent opnår større kundemængder på flere 1000. Så der kræves nok nogle rige og risikovillige investorer til at blæse nogle konkurrenter i gang, hvis det skal ske.

Tam og tandløs regulering
Det er noget af en tam løsning, IT og Telestyrelsen har fundet på her. Lidt ligesom hvis man i forrige årti havde givet adgang til kobbernettet, men ikke telefonien. Den gang ville det så have betydet at TDC så kunne beholde monopolet over en ½ mio. telefonikunder, der så igen ville have betydet, at der nok heller ikke havde været et dansk Tele2 eller Telia eller hvad nu de første konkurrenter hed. Med reguleringen fravælges Kabel-tv-pakkerne som en del af løsningen, sikkert af tekniske årsager. Men med den beslutning, tabes en god bid af værdien ved reguleringen så også på gulvet og resultatet vil ikke, nok ikke, som forventet begrænse TDCs TV og internet monopol, i tilstrækkelig grad, som blandt andet krævet af EU.

Så det er vel en noget mangelfuld og uinspirerende regulering vi her er vidner til, og Jo, det er da en start, men det virker mest som om TDC har haft succes i begrænsningens kunst – og selv man som privat person måske får lidt flere muligheder end tidligere, så batter det altså ikke meget –

Hello world!

27/04/2011 Posted by ejalbracha under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, Uncategorized, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!

Slut med IPv4 adresser

15/04/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

Asien/Stilllehavs regionen eller APNIC der er en del af ICANN samarbejdet har netop udgivet den sidste blok af IPv4 adresser i den tilgængelige pulje – hvilket vil sige at de reelt er løbet tør for IPv4 adresser.

Det var en del hurtigere end forventet, da det ikke var påregnet at ville ske, som minimum, på denne side af sommeren /efterår 2011. Den resterende IPv4 adresseplads er nu blevet rationeret for, at net-operatører kan anvende adresserne som tilslutningsmuligheder til næste generations IPv6-adresser. Og dette kun i form af en maksimal delegering af en /22 (1.024 adresser) IPv4-plads.

Spørgsmålet er lige nu, hvem der bliver den næste. RIPE, der håndterer Europa, Mellemøsten og de tidligere Sovjet lande? Eller ARIN der er en RIPE-pendant i Amerika.

Der findes løsninger, der giver mening. For eksempel at bruge IPv6 på internettet som en slags load balancer eller Web-servere til adressekonvertering, hvor enheder bag disse tilslutninger så kan være en slags intranetplatforme med IPv4. – Men det er blevet faktor, at IPv4 er en døende standard, hvis dødsdato hurtigere og hurtigere kommer nærmere. Og eks. vis er Linksys endnu ikke klar med IPv6 til nogen som helst af deres enheder.

« Previous Page — Next Page »
Kontakt os
Nyheder
  • Ny lov om frit valg af tv-distributør vedtaget
  • Samsung på vej ind i – Det forbundne hjem
  • Billig fiber til boligforening
  • Test din egen PC sikkerhedspakke
  • Netflix kommer til Danmark
© My CMS