Krav til modtageudstyr 11. januar 2012
Kravene til fjernsyn og TV-modtageudstyr fra 11. januar 2012
11. januar 2012 ændres antennesignalet for DR1, DR2 og TV2 fra MPEG2 til MPEG4. Samtidig vil TV2 ikke længere være gratis at modtage over antennenettet.
Derfor vil MPEG2-udstyr – i form af enten et fjernsyn med indbygget tuner (digital modtager) eller en separat digital modtageboks – til modtagelse af tv med antenne, fra den 11. januar ikke længere kunne benyttes til at modtage DR1, DR2 og TV2. Der er heller ikke andre kanaler, der kan modtages med sådant udstyr.
Det er let selv at teste, om du har MPEG2- eller MPEG4-udstyr: Kan du med det eksisterende antenne tv-udstyr se DR’s nye kanaler (DR K, DR Ramasjang og DR HD), så er dit modtageudstyr af MPEG4-typen, der ikke vil blive berørt af omlægningen. Hvis der ikke er adgang til de nye DR-kanaler, er der tale om udstyr, der inden 11. januar 2012 skal udskiftes med enten en MPEG4-boks, der tilsluttes det eksisterende fjernsyn, eller et nyt fjernsyn med indbygget MPEG4 DVB-T modtager. Ønsker du fortsat at modtage TV2 med antenne, skal dette udstyr være forsynet med (Boxergodkendt) kortmodul/kortlæser.
Da TV2 ikke længere vil være frit tilgængelig til modtagelse med almindelig antenne, skal du være tilsluttet en tv-distributør for fortsat at modtage TV2 fra 2012.
Ønsker du fortsat at modtage TV2 med antenne, skal henvendelse ske til BoxerTV. Ønsker du at modtage TV2 på anden vis (via parabol, kabel-tv, fællesantenne eller bredbånd), skal henvendelse ske til én af de flere forskellige distributører på disse platforme.
- Her er hvad du skal tjekke
- Hvis du ser fjernsyn via almindelig antenne eller antenneforening, skal du tjekke, at dit fjernsyn kan modtage MPEG4 (det kan de fleste nye fladskærme).
- Er dit fjernsyn af ældre dato, bør du sørge for, at din digitale modtagerboks er en MPEG4-boks.
- Hvis du i dag kan se DR HD, behøver du ikke foretage dig noget. Du ser nemlig allerede tv via MPEG4.
- Du behøver heller ikke gøre noget, hvis du i dag ser fjernsyn via kabel-tv, parabol eller internet.
Det bliver også muligt at teste, hvad ændringerne i tv-modtagelsen i begyndelsen af 2012 betyder, hvordan du sikrer sig adgang til fortsat at modtage TV, og om du har det rette tv-udstyr.
Endelig er det også muligt at få svar på spørgsmål i relation til de kommende ændringer, du skal bare skrive eller ringe til os.
Hør mere om vores ydelser hos
Steen H Jensen
Tele og netværksrådgiver
shj@ipadvisor.dk
+45 53611030