Spammernes ny guldmine – Sociale netværk
01/02/2011 | Posted by ejalbracha under Antenneforeninger, Bredbånd, IP Blog |
Comments off
|
IT-virksomheden Cisco kan fortælle, at tendensen viser at mængden af spam vil falde. Rapporten, Cisco har udgivet, viser at den samlede mængde spam-forsendelser globalt er faldende imens få lande stadig rapporterer om mindre stigning. Det er første gang i internettets historie og kan i vid udstrækning tilskrives stigende opmærksomhed fra virksomheder, sikkerhedseksperter og regeringer, som i 2010 formåede at stoppe de store aktører, der dagligt sender millioner af spam-meddelelser.
Som en følge af en vellykket indsats for at stoppe store globale spam-netværk, har de online-kriminelle været nødt til at ændre deres metoder for, at franarre brugeren deres brugernavn eller kreditkortinformationer.
Brugere af sociale netværk, er dog stadig i højrisikogruppen, da de generelt har for stor tillid til, at de oplysninger de modtager fra andre aktører i netværket er korrekte eller sande. Ved at udnytte denne tillid, og ved at spille på menneskelige følelser, er brugerne af sociale medier blevet let bytte for svindlere.
Hvad skal man passe på
En anden taktik, der anvendes hyppigt på Facebook, er at få brugeren til at tro, at de vil se et chokerende billede eller læse en interessant nyhed, ved at trykke på et medsendt link. Når brugeren så har klikket på linket, får de kriminelle blandt andet adgang til at sende beskeder, der kan indeholde virus til alle brugernes venner.
Endnu en populær strategi er at sende en falsk venneanmodninger, hvor afsenderen ofte er en meget attraktiv person. Hvis modtageren bliver nysgerrige og beslutter sig for at besøge personens Facebook-side, bliver brugeren lokket til at klikke på en side, der linker til spam eller vira.
Hvad du skal være opmærksom på
Listen nedenfor er, de syv synder, når det kommer til online-bedrageri. Dette er metoderne som svindlere ofte bruger til at franarre dig, dine følsomme oplysninger.
1) Sex Appel: Spammere spiller på sex, ved at foregive at være en sexet person. En ukendt person, der flirter med dig på Facebook kan have alt andet end romantiske intentioner.
2) Grådighed: Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det normalt tilfældet. For eksempel: accepter aldrig et tilbud om én gratis IPAD på Facebook.
3) Vanity: Spammere vil forsøge at narre dig til, at tro du er en specielt udvalgt og at du vinder en fantastisk præmie.
4) Tillid: Spammere foregiver at være person eller virksomhed, som du har tillid til. Brugere af sociale medier bør være mere forsigtige med at hvem de deler personlige oplysninger med.
5) Dovenskab: Spammere udnytter, at folk er dovne. Brugerne vil ofte klikke på et link i en e-mail som angiveligt er sendt fra deres bank i stedet ringe til banken eller besøge deres hjemmeside for at kontrollere om e-mailen er legitim.
6) Medfølelse: Spammere spiller på folks ønske om at hjælpe andre. Mange blev eks. vis snydt, da en gruppe på Facebook handlede som de samlede penge til ofrene for jordskælvet i Haiti.
7) Det haster: Hvis du modtager en indtrængende anmodning om, at du er nødt til at skynde dig at sende login-oplysninger eller andre brugerdata skal det tænde en rød lampe
Brug beskyttelse
Udover de mere manuelle sikkerhedsløsninger, er det jo altid vigtigt at du bruger beskyttelse, i form af anti-virus og Firewall.
Se mere, på blandt andet en af anti-virus leverandørernes hjemmeside ang. beskyttelse af Facebook mm. her.