Subscribe RSS
 
  • Forretningsområder
  • Netværksløsninger
    • Rådgivning antenne- og bolignet
    • Sundhedscheck af netværket
  • Citrix
    • Citrix XenServer
    • Citrix AppDNA
    • Citrix Netscaler Gateway
    • Citrix XenApp and XenDesktop
    • Konsulent og serviceydelser
  • Referencer
    • Projekter
      • Ellevej
  • Om IPadvisor
    • Karriere
    • Kontakt
  • IP Blog
Home » Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke » TDC skal åbne sit kabel-tv-net og fibernet for bredbånd fra konkurrenterne

TDC skal åbne sit kabel-tv-net og fibernet for bredbånd fra konkurrenterne

29/04/2011 Posted by Steen under Antenneforeninger, boxer kundeservice, Bredbånd, fullrate ipv6, Fælles antenne, grundpakken yousee, IP Blog, IP telefoni, kanalpladser boxer, mobil-sikkerhed.dk, multicast iptv, Netflix, netværk boligforening antenne, netværk til antenneforeninger, problemer med you see, samsung boks yousee andelsnet, waoo digital antennesignal, yousee dvb-c frekvensoversigt, yousee fibernet cisco boks, yousee sikkerhedspakke
Comments off

IT- og Telestyrelsen har vurderet, at TDC’s nærmest monopolagtige kontrol over kabel-tv-nettet samtidig med TDC stort set har opkøbt alt der minder om konkurrenter, betyder at selskabet har fået eneret på salg af bredbånd til en meget stor kundegruppe.

IT og Telestyrelsen har blandt andet udtrykt det ved at TDC med sin store markedsandel, kun har økonomisk incitament til at opgradere kabel-tv-nettet og ikke kobbernettet (hvor konkurrenterne er), hvilket man må sige er til skade for konkurrencen.

Som optakt til påskeugen besluttede IT- og Telestyrelsen fredag den 15. april, at offentliggøre en 30 siders afgørelse omkring adgangen til TDC Yousee’s kabel-tv-net og fibernet (det tidligere Dong fibernet).
Afgørelsen bevirker at man ligesom på fastnettet frit kan vælge imellem flere forskellige internetudbydere, sådan at man som Yousee TV-kunde ikke er låst til en specifik leverandør af internettjenester. Aftalen ændrer ikke på selve TV kanal udbuddet, da TV på kabel-tv-nettet forsat kun vil blive leveret af TDC.

Den efterfølgende påskeuge, bølger så slaget frem og tilbage på div. onlineforums, avis- og nyhedssider i form af højrøstet kommunikation fra både TDC, kunder og konkurrenter omkring emner strækkende sig fra enkeltpriser på bredbåndshastigheder til sammensætningen af TV-pakker med dertil manglende pornokanaler.
Da skænderierne bedst tog overhånd, meldte alle pludselig ud, at man ville regne lidt på det, så påske-TV-freden kunne sænke sig. Og nu venter vi så på udmeldinger fra Dansk Energi og alle de konkurrenter der på et tidspunkt skal tilbyde tjenester i TDCs net.

Afgørelsen
Hvad er det så for en afgørelse som IT- og Telestyrelsen traf, der får sindene i kog og faktisk berører lidt under 1½ mio. danske husstande, der blandt andet omfatter antenneforeninger og f.eks. andels- eller ejerforeninger med antennenet, der er tilsluttet TDC Yousee, uanset ejerskab og hvorfor syntes så mange at afgørelsen er vigtig?

Kun internet
Jeg ved ikke hvor meget det rykker, men afgørelsen gælder kun internettjenester som bredbånd, IP telefoni, video og filmtjenester eller hvad nu fantasien kan fremmane af nye tjenester. Afgørelsen regulerer derved TDC’s fibernet og Kabel-tv-net så konkurrenter til TDC, får mulighed for at tilbyde internet og bredbåndstjenester via TDC fiber fra 1. Maj 2011 og kabel-tv-nettet åbnes så snart en konkurrent beder om adgang, hvor TDC så efterfølgende har fået 6 md. fra bestillingstidspunktet til at tilpasse en løsning, før de skal åbne for adgang. Lad os håbe det bliver i løbet af 2011.

TV
Der bliver i afgørelsen IKKE åbnet for salg af kabel-tv-pakker eller muligheden for at kunne se kabel-tv fra ex. Waoo – I stedet for åbnes der for adgang af såkaldte multicast pakker, hvilket vil sige internetbaserede IP-tv eller web-tv løsninger, som man kender fra TDC HomeTrio eller Yousee web-tv. Det vil grundet opstartsomkostninger og gebyrer til TDC i starten blive dyrt for enten slutkunde eller udbyder, indtil man som konkurrent opnår større kundemængder på flere 1000. Så der kræves nok nogle rige og risikovillige investorer til at blæse nogle konkurrenter i gang, hvis det skal ske.

Tam og tandløs regulering
Det er noget af en tam løsning, IT og Telestyrelsen har fundet på her. Lidt ligesom hvis man i forrige årti havde givet adgang til kobbernettet, men ikke telefonien. Den gang ville det så have betydet at TDC så kunne beholde monopolet over en ½ mio. telefonikunder, der så igen ville have betydet, at der nok heller ikke havde været et dansk Tele2 eller Telia eller hvad nu de første konkurrenter hed. Med reguleringen fravælges Kabel-tv-pakkerne som en del af løsningen, sikkert af tekniske årsager. Men med den beslutning, tabes en god bid af værdien ved reguleringen så også på gulvet og resultatet vil ikke, nok ikke, som forventet begrænse TDCs TV og internet monopol, i tilstrækkelig grad, som blandt andet krævet af EU.

Så det er vel en noget mangelfuld og uinspirerende regulering vi her er vidner til, og Jo, det er da en start, men det virker mest som om TDC har haft succes i begrænsningens kunst – og selv man som privat person måske får lidt flere muligheder end tidligere, så batter det altså ikke meget –

Tags: fibernet, IT og Telestyrelsen, Kabel-tv, kobbernet, TDC, TDC HomeTrio, Telia, Waoo, Yousee web-tv

Comments are closed.

« Danmark – verdens 3’er på bredbånd
Hello world! »
Kontakt os
Nyheder
  • Ny lov om frit valg af tv-distributør vedtaget
  • Samsung på vej ind i – Det forbundne hjem
  • Billig fiber til boligforening
  • Test din egen PC sikkerhedspakke
  • Netflix kommer til Danmark
© My CMS